Mit slogan og mit firmanavn siger det meste om mine designs og meget om mig. Jeg elsker når objekter træder ud af deres vante rammer og får flere funktioner end egentlig tiltænkt - og som er lavet med hjertet. Tørklædet er en vidunderlig fleksibel beklædningsdel, det kan fortælle religiøse og kulturelle historier om det menneske, der bærer det. Det kan bruges som en praktisk foranstaltning mod kulde eller varme, det kan provokerer og inspirere eller bare se nydeligt ud! Det er et perfekt lærred, at formidle holdninger og historier på.
Jeg er uddannet fra Danmarks Designskoles linie for tegning og grafik, men har altid haft en voldsom ’fiber- og stofafhængighed’. Heldigvis er grafik og tekstil to meget blandbare medier. Jeg inspireres af livet omkring mig – ord, billeder og historier. Efter en idés tur gennem min hjernes kringlede kroge, færdiggøres designet på min computer – totalt uromantisk, men super effektivt.
Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten, hverken når det gælder design, materialer eller finish. Jeg samarbejder med de bedste (…og sødeste) leverandører i Danmark, Skotland og Kina. Størstedelen af tørklædernes finish udfører jeg selv, og alt håndstrik er strikket af ’yours truely’.