Midt i februar flyttede jeg, fra mit mangeårige mørke kælderværksted, ind i mit nye lyse keramikværksted i Hovedgaden i Birkerød. Lyset strømmer ind gennem de store vestvendte vinduer og jeg nyder at arbejde med solen i ansigtet. Jeg har nu fået dejligt meget plads - så meget plads at jeg fra marts begynder, at afholde keramikkurser i både modellering og pladeteknik i stentøjsler. Du har mulighed for at få en smule af lerens magi mellem fingrene, og ikke mindst få nogle fine keramiske produkter med hjem. Håber vi ses på et af mine kurser ;)